Diamant Smykker

Diamant
View as Grid List

Varer 1-45 af 1203

Page
pr. side
Set Descending Direction
View as Grid List

Varer 1-45 af 1203

Page
pr. side
Set Descending Direction

Diamantens historie

Diamanter er nok den mest eftertragtede ædelsten, og den tilfører noget elegant og stilrent til ethvert smykke. Diamanten er en af de hårdeste materialer og bliver derfor også brugt i industrien. Diamant er et ord afledt af det græske ord ”adamas”, som betyder ”den ubetvingelige.” Naturlige diamanter dannes i Jordens kappe under højt tryk og temperatur og graves ud af diamant miner. Før 1725 var Indien verdens eneste producent af diamanter, men i 1725 fandt man diamanter i Brasilien. Dog førte det først til industriel udvinding, da man fandt diamanter i det sydafrikanske tilbage i 1866.
 
En af de største og mest kendte diamanter, er Cullinandiamanten også kendt som Afrikas Stjerne. Den vejede 3106 karat, hvilket svarer til 621,2g. Cullinandiamanten var fuldstændig klar og uden nogle urenheder, og i 1907 blev den foræret til den britiske konge – Edvard den syvende. Diamanten blev senere delt i mindre diamanter, og der blev slebet 9 diamanter navngivet fra Cullinan I til Cullinan IX. Derudover blev der slebet yderligere 96 mindre diamanter, som ikke blev navngivet. Flere af diamanterne sidder i dag i de britiske kronjuveler.
 

Diamantsmykket til en helt særlig lejlighed

Diamanter er enormt sjældne, og det er derfor et kostbart materiale, som i særdeleshed anvendes til smykker af en særlig betydning. Det er meget almindeligt at anvende diamanter i vielses- og forlovelsesringe, og desuden vil du typisk anvende smykker til at markere særlige begivenheder i dit liv, så som fødselsdage, barnedåb, konfirmation, studentergilde eller bryllupsdagen. Diamantsmykker fås i et væld af forskellige designs, så du kan finde et der passer helt perfekt til dine præferencer og behov.
 
Før 1948 var diamanter ikke særlig anvendt til forlovelsesringe eller vielsesringe men diamantfirmaet De Beers startede kampagnen "Diamonds are forever" med fokus på forlovelsesringen og hurtigt blev det den mest populære sten at anvende, som symbol på den evige kærlighed. Dette er stadig tilfældet i dag, dog finder du i højere grad forlovelsesringe, som kombinere forskellige stentyper for et helt unikt look.
 
Der er udviklet flere forskellige måde at slibe diamanter på, men den klassiske brillantslibning har bevaret sin popularitet, og er en af de mest anvendte slibninger, når det kommer til diamanter. Diamanter spiller godt op til hvidguld, da du vil bibeholde dens klare farve, og den vil for alvor komme til sin ret. De mest almindelige diamanter er gullige eller brunlige i nuancen, hvor de farveløse er de mest sjældne og derfor også mere kostbare en de farvede nuancer, der findes. Diamanten har altså altid været af stor betydning, og det er en sten, som fortsat har sin popularitet, når det kommer til smykker. For at vurdere en diamant tages der hensyn til 4 faktorer – carat, colour, clarity og cut, som oversat betyder vægt, farve, klarhed og slibning.
 

De 4 C’er

Nedenfor finder du en beskrivelse af de 4 C’er, og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med en investering i et diamantsmykke.  
 

Carat

Carat eller karat benyttes som enhed til at måle massen af ædelstene. Tidligere anvendte man johannesbrød kerner som vægtlodder, da disse var relativt ensartede i størrelse og vægt. En karat var derfor vægten af en johannesbrødkerne. Senere kom en universel standard til, og den metriske karat måler 200mg, som blev indført i 1913.
 

Clarity

I diamanter vil der næsten altid være små partikler, der er kommet ind i diamanten, da den er blevet dannet. Jo renere diamanten er, jo højere er dens værdi. Dette skyldes, at diamanter uden små urenheder er enormt sjældne. En af problematikkerne ved urenhederne er, at det kan begrænse, hvordan stenen kan slibes, og desuden kan man risikere, at urenhederne ødelægger måden, som lyset reflekteres på. Stenene gradueres med en lup med 10 gange forstørrelse for at vurdere deres kategori. Uklarhederne kategoriseres efter følgende kategorier: Lup-ren, VVS (very very small inclusions), VS (very small inclusions), SI (small inclusions) og P (piqué). Du vil som oftest ikke kunne spotte urenhederne med det blotte øje, hvis de placerer sig i kategorierne Lup-ren, VVS, VS eller SI, men de kan godt være synlige i en piquédiamant.
 

Colour

Diamanter vurderes desuden ud fra deres farve, hvor de farveløse, er de mest sjældne og derfor også de mest kostbare. Diamanter findes i flere forskellige nuancer, og de vil typisk variere fra grålige og gullige til brunlige, men de findes i alle regnbuens farver. Farvenuancerne kan i nogle tilfælde være svære at se med et utrænet øje, og man vil ikke kunne anvende almindelige farve betegnelser, hvor der er valgt en anden farveskala. Den mest anvendte farveskala stammer fra The Gemmological Institute of America og kaldes ”GIA grader.” I Danmark er det dog normalt at bruge farveskalaen udviklet af Skandinavisk Diamant Nomenklatur. Farvede diamanter benytter ikke de nævnte farveskalaer da disse er uhyre sjældne. Du kan nedenfor i skemaet se, hvad skalaerne kan oversættes til, når det kommer til diamanter.
 
Gia Grader  Traditionelle Betegnelser Farve 
D-E River  Sjældneste hvid
F-G Top Wesselton (TW) Sjælden Hvid 
H Wesselton Hvid 
I Top Crystal  Svagt Tonet Hvid 
J Crystal  Let Tonet Hvid 
K-L Top Cape  Tonet Hvid 
M-N Cape  Let Gullig 
O-R  Light Yellow  Gullig 
S-Z Yellow  Let Gul 
 

Cut

Det sidste C, der spiller ind er cut eller slibningen. Slibningen er med til at frembringe skønhed i diamanten, og det har derfor en helt afgørende indflydelse på diamantens værdi. Den slibeform, som giver diamanten sin optimale glans, er brillantslibningen, hvor der slibes intet mindre end 57 facetter. Jo mere symmetrisk slibningen er, jo mere er den værd. Der er dog mange faktorer, der spiller ind i forhold til slibningen af diamanten, og derfor kan det være svært at opnå den helt perfekte slibning hver gang. Eksempelvis kan urenheder påvirker muligheden for slibningen, og for ikke at spilde for meget af diamanten vil man nogle gange vælge en mindre optimal slibning for at bevare så meget af diamanten som muligt. Udover brillantslibningen finder du også andre populære slibninger, så som en pudeslibning (cushion-cut), hjerteslibning eller en dråbeslibning.
Om man ønsker den ene eller den anden form for slibning er meget individuelt, men man skal være opmærksom på, at nogle sten egner sig mere til en form for slibning end en anden. Det er eksempelvis en fordel at anvende enormt klare diamanter uden urenheder, hvis man ønsker en baguetteslibning, da denne type slibning har en stor overflade, hvor urenheder vil være mere synlige. Uanset hvilke type cut du ønsker, er det væsentligt, at du gør dig nogle overvejelser, når du vælger din fortrukne slibning.
 

Diamantsmykker som symbol for den evige kærlighed

Diamanter er smykket til en helt særlig person i dit liv og populært set kendetegnes diamanten ved at være symbol på evig kærlighed. Diamanter bruges derfor ofte i vielses- og forlovelsesringe, men diamanter er ikke forbeholdt denne type smykke. Vores udvalg af smykker med diamanter byder derfor på ringe, armbånd, halskæder, vedhæng og øreringe, så du kan finde et smykke, der passer til anledningen. Diamantersmykker er desuden populære som gaver til at markere større begivenheder, så som dåb, konfirmation, studentergildet, den runde fødselsdag eller bryllupsgaven. Om du er til et helt klassisk og simpelt diamantsmykke eller du er på udkig efter et mere trendy smykke, så kan du finde det hos os. Om du er på udkig efter en klassisk solitaire ring, tennisarmbånd, hjertevedhæng eller noget helt fjerde, så kan du finde det hos os. Vi sørger nemlig for, at vores sortiment er under konstant udvikling, så du kan finde spændende nyheder også blandt vores diamantsmykker.