Guide til børneure - God at vide

Er du på udkig efter et ur til dit barn? Står du i den situation, at en af de små skal lære klokken, så kan et børneur være en rigtig god investering. Børneure findes i et væld af forskellige designs, materialer og flere af dem har forskellige funktionaliteter, så du kan finde et, som passer til dit barns behov. Når børn begynder i skole, opstår der en hel naturlig interesse for klokken, men det kan godt være lidt svært at huske, hvad de forskellige tal og visere illustrere. Hvorfor er er en kort viser og to længere visere, og hvorfor bevæger en af dem sig meget hurtigere end de andre? Med det helt rigtige børneur til dit barn kan du gøre det til en leg at lære klokken at kende. Børneure er som regel mere farverige i deres udtryk, og du finder flere forskellige modeller, så du kan finde et, der passer til dit barns behov.

Skal uret være analogt eller digital

Når du skal lære dit barn klokken, er det en fordel at fokusere på en af måderne – om det er analogt eller digitalt er op til dig. Der er nogen der lægger vægt på at lære det analogt først og derefter digitalt, men det er en personlig præference. Som udgangspunkt er der jo ikke noget, der er bedre end andet, men det anbefales, at du fokuserer på en af måderne først for ikke at forvirre barnet.

Digitaltur – Husk 24-timers visning

Hvis du vælger et digitalt ur som barnets første ur, er det vigtigt, at uret har 24-timers visning, da det er den standard, som vi anvender i Danmark. Mange ur produceres nemlig til andre markeder, der eksempelvis bruger AM/PM tidsformatet (12-timers visning). 12-timers visning vil med stor sandsynlighed forvirre et barn, da det ikke er noget, som de er vant til, så undersøg gerne om uret har 24-timersvisning.

Finurlige designs og spraglede farver

Vi er overbevist om, at et finurligt design og spraglede farver gør det sjovere for børnene at lære klokken og bruge uret. Præferencerne er naturligvis forskellige afhængigt af barnets alder, og de har måske en forestilling om, hvad de ønsker i et ur. Det er vigtigt, at barnet kan lide uret, så det er noget, de har lyst til at bære det til dagligt. Udvalget byder derfor på ure i et væld af forskellige farver og designs, så du kan finde noget, der passer til dit barns ønsker og behov.

Hvilke materialer anbefaler vi til børneuret?

Hvilket materiale, som man ønsker uret i, kan være lidt af en smagssag, men fælles for urene til børn er, at de skal være robuste. Et børneur vil som regel blive udsat for flere stød og slag end et ur til voksne, og det er derfor, at de fleste børneure er lavet med plexiglas i stedet for mineral- eller safirglas. Vi anbefaler desuden at uret tåler at komme med i bad, så behøver barnet nemlig ikke at være så forsigtige med at huske og få uret af. Når du vælger uret, kan du overveje hvilken rem, som du ønsker til barnet. Du kan få flere forskellige typer men vi anbefaler silikone eller stofremme til børn, da de er mere behagelige end stålremme. Det er naturligvis enormt individuelt, hvad du og dit barn ønsker, og vi anbefaler derfor, at i kigger på det i fællesskab og finder det ur, som passer til jeres ønsker.