Hvordan passer du bedst på dine diamant smykker?

Diamanter er et enormt modstandsdygtigt materiale, og det er enormt svært at ridse en diamant, men en diamant kan godt komme til at se mat og glansløs ud, og det kan være en god idé at rense sine diamantsmykker med jævne mellemrum. Hvor ofte der skal gå mellem rengøringen af smykkerne afhænger naturligvis af, hvor ofte du gør brug af smykkerne, men ved daglig brug vil der hurtigt samle sig fedt og snavs på diamanterne. Det vil typisk komme fra rester af håndlotion, hårprodukter og lignende væsker. Når en diamant er beskidt, kan lyset ikke passere diamanten og den vi ikke længere opnå sin optimale brillans.

Rens dine diamantsmykker derhjemme

For at sikre, at dine diamantsmykker fremstår så flotte som muligt anbefaler vi derfor, at du renser den jævnligt. Dette kan gøres der hjemme og det kræver ikke særlig mange remedier. Det er let og hurtigt at rense dine diamantsmykker, det kræver blot, at du har følgende derhjemme:

  • Opvaskemiddel
  • En blød tandbørste
  • En blød klud
  • En lille skål
  • Varmt vand

For at rense dine diamant smykker, kan du gøre følgende:

  1. Opløs en lille smule opvaskemiddel i en lille skål med lunken vand.
  2. Placer smykket i opløsningen i cirka 30 minutter.
  3. Børst forsigtigt diamantsmykket med en blød tandbørste, men pas på ikke at ridse det ædelmetal, som diamanten sidder i. Du kan nemlig godt lave ridser på metallet med tandbørsten.
  4. Når du har børstet snavs og fedt af diamanten skal den skylles i kold vand.
  5. Efterfølgende kan du duppe diamantsmykket tørt med en blød klud.
    Du vil opleve, at det meste snavs kan fjernes på denne måde, da opvaskemiddel er fedtopløsende og derfor vil opløse det meste af snavset på diamanten.

Det anbefales desuden at få en guldsmed til at kigge på smykkerne med jævne mellemrum for at sikre, at grabberne på smykket sidder, som de skal.

Opbevaring af dine diamantsmykker

Når du ikke bærer dit diamantsmykke, anbefaler vi, at du opbevarer dit smykke i en lufttæt pose i smykkeæsken, du har modtaget smykket i. Så sikrer du, at smykket opbevares på den mest optimale vis. Selvom diamanter er en af de hårdeste materialer, skal du huske, at diamanter godt kan ridse hinanden. Du skal derfor undgå at opbevare dine diamantsmykker i samme smykkeæske, da de kan ligge op ad hinanden og skabe små ridser.