Alt hvad du skal vide om urglas

Et urglas har flere forskellige funktioner. Det skal for det første beskytte urskiven mod slag og stod, men det er også med til at fuldende urets design. Der findes flere forskellige typer glas, som anvendes til ure, og de varierer i både pris og kvalitet. Det mest anvendte typer af glas i ure er plexiglas, mineralglas og safirglas. Hvilken type glas, der anvendes, afhænger af både urtypen, men også hvad uret skal anvendes til.

Ure i plexiglas/hesalite

Glas i plexiglas eller hesalite er typisk den billigste form for urglas. Plexiglas er typisk anvendt til børneure og til et udvalg af sportsure. Dette skyldes at plexiglas er enormt modstandsdygtigt overfor brud. Dette er en stor fordel når ure anvendes af både børn og til sport, da der her kan være en større risiko for, at uret stødes. En af de største ulemper ved brugen af plexiglas er, at det ikke er særlig modstandsdygtigt overfor ridser. Det er typisk en glastype, der bruges til mere prisvenlige ure. Plexiglas vil typisk have en hårdhed på under 500 Vickers.

Mineralglas

Mineralglas er en af de mest udbredte glastyper i ure, og det er særdeles populært blandt mange mærker. Mineralglas fås i varierende kvaliteter, men det er et mere modstandsdygtigt materiale end plexiglas, og det er derfor svære at ridse, men ridsefrit er mineralglas ikke. Mineralglas laves ved at udsætte almindeligt glas for kemikalier eller høj varme, hvilket gør det mere modstandsdygtigt overfor ridser. Mineralglas er hårdere end almindeligt glas, men det er stadig modtageligt overfor ridser og stød, sammenlignet med safirglas. Såfremt et mineralglas får mange ridser, anbefales det altid at skifte glasset, da du ellers kan risikere, at glasset splintre, hvis det udsættes for slag og stød. En af de største ulemper ved mineralglasset er, at det ikke er muligt at polere ridser væk, når de først er kommet i glasset. Det vil derfor kræve et skift af glasset. Et mineralglas har typisk en hårdhed mellem 500 og 800 Vickers. Vickersprøven anvendes til at bestemme glas såvel som metallers hårdhed.

Safirglas

Safirglas er ekstra modstandsdygtigt overfor ridser og det er op til 7 gange hårdere end stål. Safirglas har typisk en hårdhed på 2200-2300 Vickers, og er derfor betydeligt hårdere end både plexiglas og mineralglas. Da safirglas er hårdere end mineralglas, er det mere bekosteligt at fremstille, og det vil derfor oftest være dyrere at anskaffe sig et ur med safirglas end et med mineralglas. Det skal derfor være en ur af en vis kvalitet før det er udstyret med safirglas. Safirglas fremstilles af syntetisk safir, som også kaldes aluminiumoxid, og det er et materiale, som er tæt på umuligt at ridse. Hvis du vælger et ur med et safirglas, får du et ur, der vil holde sig flot i rigtig mange år, og det kan derfor i nogle tilfælde godt betale sig at investere i et ur med safirglas. En af ulemperne ved safirglas er naturligvis prisen på fremstillingen, men det har også en del genskin, hvorfor de fleste safirglas skal behandles med en anti-reflekterende behandling, som gør det nemmere at aflæse uret. Hvis du ønsker et ur med safirglas, kan det anbefales at vælge et klassisk ur, som kan følge dig i mange år.